{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.037 visninger | Oprettet:

michael K´s greatest hits vol 5 {{forumTopicSubject}}


12-11-2009 michael K

Syntes i er gået lidt i stå, så vi må hellere live tråden lidt op igen.. :-)))

Hmmm....Hvad for en skal vi ta den her gang... JO jeg har en der minder en lille smule om Mortens Spanienstur...

Vi er igen tilbage først i halvfemserne hvor jeg havde min elskede volvo F12 med køletrailer... Fuck det var en god bil... Den gik simpelthen som en drøm, og det eneste der kunne hænge på den op over Brenner var traileren... ;-p Den tilhørte en vognmand fra nordjylland der for længst er lukket...Han havde kun 2 biler, min og hans, og vi talte aldrig sammen...Jeg passede selv min bil, både med kørsel og service, og han passede sit...Det fungerede fantastisk, og vi var rigtig glade for hinanden...Vi havde jo ikke grund til andet...EN ting han dog ikke ville have var at jeg kørte solen sort...Ikke fordi han var bange for at jeg skulle ødelægge bilen, men fordi han ikke ville ringe hjem til min famillie og skulle fortælle dem jeg havde slået mig selv ihjel fordi jeg kørte 24 timer i døgnet..Men... Hvad mester ikke ved, har mester ikke ondt af, og da han kørte nordpå og jeg sydpå kunne jeg jo gøre som jeg ville...Og det gjorde jeg..Nå men nu til historien..

Jeg meldte mig klar til speditøren Mandag morgen...Det var første dag efter sommerferien..En sommerferie der var gået med druk og fest, så jeg var en smule mat da jeg fik ham i røret...Hva så Peter sagde jeg...Hva har vi..??? Ikke noget lige nu sagde han..Der er stille..Passer mig fint sagde jeg for skal altså lige igang, og alt det der non-stop venter vi altså med Peter..Skal liiiige ind i rytmen igen...Ingen problem sagde min gode ven, du ved du kan stole på mig...Hmmm, tænkte jeg, så er der da sket noget nyt her i ferien.. Ring igen til middag sagde han...Okay, jeg tar lige og ser om lastbilen i det hele taget kan starte efter at have stået stille... Gik ud og nussede lidt omkring 12´eren og fik den gjort ren, osv, da min mormor pludselig kaldte på mig..-Boede hos hende dengang-... Michaaaaaaaaael...Telefooooooon.... Nå tænkte jeg, hvem fanden kan det være... Peter var i røret, og han havde fedterøvsstemmen på så alle alarmklokker bimlede så højt jeg næsten ikke kunne høre hvad han sagde.. Heeeeeey Michaaaael...Øh hej Peter, hva så... Nu skal du høre her, sagde han...Jeg har et problem...Åh nej tænkte jeg, jeg vidste det bare.. Jeg har et læs frosne grøntsager der skal nå en lynfortoldning i Vipiteno i morgen inden 10...Jeg har talt med gud, og han kunne ikke nå det men han sagde jeg skulle ringe til dig tø-hø... drop det gas Peter, sagde jeg..Jeg sagde jo det der non-stop ku du glemme..Jeg skal sgu da lige starte op, og vænne min krop til at køre igen... Det har du sgu da hele vejen ned gennem Tyskland til at vænne dig til, sagde han..Hva er problemet..??? Vi diskuterede lidt videre og han blev ved med at presse og lokke , og jeg blev ved med at kalde ham en psykopat...Til sidst sagde han, jeg ku sove indtil jul når jeg kom til vipiteno for hans skyld..Vi fandt bare en og bytte trailer med dernede når jeg havde indfortoldet, så og det var bare ingen problem...Nå men sagde jeg nok skulle prøve og se om jeg kunne klare det, men ville ikke love noget...Det var satme godt Michael, så siger jeg vi er der i morgen formiddag, og KLIK, så havde han lagt røret på..Stod og talte timer på fingrene, og kunne godt se jeg seriøst skulle have fingeren ud af røven hvis jeg skulle nå det, så pakkede tasken, og fyldte køleskabet, fik startet op, og hev i snoren i loftet til farvel, og så gik det mod Kolding for at hente traileren. Smed Volvo´en op på en hundred stykker, eller deromkring..Kunne ikke se hvor stærkt jeg kørte for sikring nummer 10 var sørme sprunget.. ;-))))) Sad og tænkte lidt over hvordan jeg lige skulle gribe det an, for at kunne snakke mig fra de helt store problemer, hvis nu...Hmm..En Beifahrer-skive fra Seesen, eller måske Gøttingen, og så finde en til at skrive på den på Lomo Inntal...Ja sådan må det være..Starter jo op med en frisk skive og en ferieseddel fra Padby, så det skal nok gå...Bare nu for satan der ikke er 10 km kø i Kiefersfelden...Skulle helst nå ind i Østrig inden alle fjolserne uden L-mærket vågnede op, så jeg skulle slås med dem op over Brenner...Nå det skal sgu nok gå tænkte jeg..Bare jeg ikke skal ind og pisse for mange gange er der vel god tid...NOT...
Nå men i Padborg var der ikke så meget bøvl, og fik toldlukket hurtigt, plomb på, Betale afgift af diesel så jeg kunne klare den til Shell ved Europabrücke, og så afsted....Ned gennem tyskland på den gode side af 100, og det gik rigtig godt hele vejen til Inntal...Ind og få lidt og spise, og få styr på skiver osv inden jeg kørte ned til grænsen til Østrig...Jeg var træt..Meget træt, og gad bare overhovedet ikke mere..Det havde jeg faktisk ikke gjort siden Gøttingen, men man fortsatte jo alligevel..Tænkte at der jo kun var 110 km tilbage gennem østrig, og så lige ned af bakken så var jeg der jo...Og så kunne jeg sove til jul hvis det skulle være..Det var jo aftalen.. Talte med en kollega på Lomo, og vi grinte lidt af det hele, og jeg ville vædde en dagens ret med ham om at jeg ikke fik lov at sove mere end max 10 timer, men han turde ikke vædde...Vi kendte jo begge Peter..Peter var sgu god nok...Der var aldrig noget pis med ham, og han bakkede altid én op 200% hvis der var et eller andet, men han var en hård hund...Til gengæld blev han hurtig god igen hvis du var kommet til at blive lidt forsinket pga en druktur hvis man var kommet til at havne i skidt selskab i Italien...Det var jo ikke min skyld..Det var de andre der lokkede...:-))))
Nå men suste ned til grænsen, og på vægten, og ind og vise skiver og betale de obligatoriske schilling for overlæs... Op til plombekontrol, og videre til barakkerne, og hold kæft hvor går det bare godt det her tænkte jeg... Kiefer var hurtig overstået og 12´eren hvæste mod Kufstein med alt det lortet kunne trække afsted....Fra Kufstein sluttede festen med de 125 km/t, og hun pustede noget men kravlede op af bakken med 45 som hun plejede... Ind på Shell og dunke lidt saft, og videre op gennem betalingsstedet og op på toppen... Hele morgenrykket lå bag mig, så det gik hurtigt, med papirgangen, og susede ned af bakken for at ramme Vipiteno omkring 9 tiden eller sådan noget.. Ind og lave en hurtigfortoldning, eller hed det straksfortoldning..?? Hmm...Ka jeg sgu ikke huske, men det er jo ligemeget hvad det hedder...Jeg nåede det ihvertfald, og det er jo det vigtigste...Havde lovet og ringe hjem når jeg var indfortoldet inden jeg gik i seng, og jeg indrømmer blankt at øjnene sad nede på kinderne da jeg gik i boksen og bad damen i buret om at ringe nummeret op for mig...Peter tog tlf, og jeg sagde: jeg vil bare lige sige godnat...Jeg holder i Vipiteno og har indfortoldet...Peter var tilfreds, men han havde den sleske stemme på, så jeg fik nervøse trækninger over højre øje...Michael, sagde han...Jeg har et kæmpe problem, og du bliver simpelthen nødt til at hjælpe mig...Du ka satme tro jeg skal hjælpe dig hvis du siger alt andet end sov godt lige nu sagde jeg... Rolig nu Michael sagde Peter..Det er jo ikke nu-nu du skal noget, men bare liiiiige om ikke så lang tid...Nå sagde jeg, hvad så..?? Jo ser du..Jeg har en trailer der kommer op nede fra sydItalien der skal være i Helsingborg ved ICA i morgen tidlig klokken 07.00..Jeg kunne mærke hvordan blodet steg mit til hovedet, og jeg havde nær væltet tlf boksen...Er du vanvittig sagde jeg...Har sgu da ikke sovet i snart 30 timer, og så vil du sende mig til Helsingborg til aflæsning i morgen tidlig..??? Sidder i og sniffer hash på det kontor, eller hva helvede laver i...Rolig rolig sagde Peter..Du kan jo få et par timer, eller måske ikke så meget, inden han kommer frem, og så kan du jo også sove på færgen fra Puttgarden og til Rødby, så hvad er problemet..??? Vi diskuterede lidt frem og tilbage, og enden blev at jeg ville forsøge om jeg kunne klare det, men ville ikke love noget..Nå men lagde røret og gik udenfor for at finde bilen og smide mig i køjen, da jeg fik øje på ham jeg skulle bytte trailer med...Tænkte at jeg lige så godt kunne få fingeren ud af røven og komme afsted, så måtte jeg holde ind lidt længere oppe hvis der kom for mange spor på motorvejen.. Jeg kan ikke huske så frygteligt meget af turen op igennem Tyskland, men jeg var inde et par gange og lægge hovedet på rattet med aircondition på fuld knald så jeg var sikker på at vågne igen efter max en halv time fordi jeg frøs...Kan huske jeg aldrig har glædet mig så meget til at ligge ned, og til at jeg kom på færgen...Det er egentlig utroligt så hurtigt man kan fylde et askebæger med smøger på sådan en volvo-hund, men efter en masse af dem kom jeg til Puttgarden...Ind og lave billet og ombord på færgen, og om i køjen...Vågnede ved at en færgemand lå ind over sædet og ruskede i mig, og spurgte mig om jeg ville med tilbage til Tyskland eller om jeg ville køre i land...Sprang om i sædet og jeg lyver ikke når jeg siger jeg INTET kan huske af turen over Sjælland.. Kom til Helsingør og kørte ind i skråparkeringen, og tænkte: ENDELIG...Var så træt som et alderdomshjem, så ville liiiige hvile bare i to minutter inden jeg lavede billet, så jeg lagde kinden op mod sideruden og lukkede øjnene.........
Et andet sted i byen kom min vognmand kørende stille og rolig...Han havde sovet i Hundested efter at have kommet over med færgen fra Grenå... Han havde 4-5 steder i sydSverige, og drejede nynnende ind på pladsen ved Helsingør-Helsingborg færgen, og tænkte..Hey det ligner da Michaels bil der holder der..Hvor sjovt, så har vi hele forretningen samlet her...Han kørte op på siden af mig, og SÅ stivnede smilet da han kiggede over og så mig sidde med kinden mod sideruden og savlet løbende ned af ruden... Han gik over og åbnede døren forsigtigt, og ud væltede jeg for fuld musik..Nåede lige at gribe fat i rattet inden jeg tog et hovedspring mod asfalten, og jeg glemmer aldrig det syn der mødte mig...Mester stod med bæmund og så overhovedet ikke glad ud for at se mig..Det er den eneste gang jeg har set ham sur...Han spurgte: Sig mig engang...Hvornår fanden har du sidst været i seng...??? Det aner jeg ikke en skid om, sagde jeg..Hva dag er det i dag..??? Hold da helt fast han kunne skælde ud...Han forlangte jeg gik i seng omgående, men det ville jeg ikke for jeg havde ikke kørt på den måde for at gi op 5 km før mål...Men lovede højt og helligt at jeg gik i seng ved ICA..Mester ville ringe til Peter og sige at det her ville han ikke se én gang til, for så blev bilen trukket ud og solgt hvis det skulle være på den måde..Jeg beroligede ham lidt, og sagde at hvis han nu gav morgenmad på færgen så skulle jeg nok være en sød dreng... Han rystede på hovedet og forklarede igen igen at jeg skulle passe på mig selv, og at han altså ikke ville ringe og forklare min famillie, og bla bla bla... Jajaja mester sagde jeg...Jeg skal nok passe på, men lad mig nu bare passe mit arbejde..Jaja sagde han med måde Michael..Med måde..Jaja jeg skal nok, og så var vi i land...Han skulle også til ICA så vi fulgtes derud..Lige inden han kørte derfra sagde han at nu skulle jeg jo huske vi havde en aftale..Jaja sagde jeg...Hvor skal du sejle hjem fra mester...??? Gøteborg sagde han...Jeg smilte og sagde god tur...
Nå men fik losset, og ringede hjem til Peter...Jeg har lige haft din vognmand i røret sagde han...Hold kæft han var sur...Ja sagde jeg...Jeg har også fået en tur af ham....Jamen hva så nu sagde Peter så..Så går du vel i seng...Mjaeh, sagde jeg...Har du da noget godt ellers..??? Peter trak lidt på det og sagde, jaeh...det har jeg...Jeg har et læs maling fra malmø til brøndby, og så et læs ophæng bagefter fra Ringsted til Alcauno i Modena... Det napper jeg sgu sagde jeg...Jamen hvad med vognmanden sagde Peter.. Rolig gamle dreng sagde jeg..Han er færdig hernede og skal sejle hjem fra Gøteborg, så hvis du ikke siger noget gør jeg heller ikke...Okay sagde Peter, så gør vi sgu det...Kan du klare det...jaja sagde jeg,..Nu har jeg jo fået et par timer, og skinkerne haster jo ikke så der kan jeg jo sove hele natten...Og sådan blev det...Kørte til Malmø efter det maling, og til brøndby og lossede, til Ringsted og læsse skinker, og ned og med færgen og så på Seesen og i seng.... Sov bare rigtig rigtig dejligt, og vognmanden...??? Han opdagede det aldrig, og da jeg talte med ham et par måneder senere var alt glemt, men han ville aldrig glemme vores møde i Helsingør sagde han... Han var bare verdens bedste arbejdsgiver var han... :-)))))
Tro det eller la´ vær´.....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  michael K´s greatest hits vol 5
Kommentér på:
michael K´s greatest hits vol 5

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce