{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.526 visninger | Oprettet:

Thomas F´s greatest vol 4 {{forumTopicSubject}}

17-12-2009 Thomas F

Nu hvor sneen er faldet, så kom jeg lige i tanke om en oplevelse jeg fik sidste gang jeg havde en tur til Sverige... Den er ikke så voldsom, men det var voldsomt at være der...

I 2004 kørte jeg for en vognmand, hvor vi kørte juletræer til Sverige. Jeg havde en FH12 380 fra 1997 med hænger. Den var chippet og skruet og hvad dertil hører, og målt til 497,5 hk, og nu kan jeg selvfølgelig ikke huske Nm.... Men den ville frem... Jeg skulle have vores lærling med, og en dag i starten af December startede vi ud med at køre til Jylland, hvor vi skulle have læs 2 steder. Første sted skulle vi sætte hængeren, og så skulle de læsse den imens vi kørte et andet sted hen og fik læs på forvognen. Da vi holder inde på en mark, springer lærlingen ud for at koble fra, men han glemmer lige stikket til ABS´en... DDOOOOIIIINNGG, og så skulle vi kører til Sverige uden ABS på hængeren.. Og forvognen bremsede i forvejen skævt på forhjulene.. Nå, men sådan er det jo.. Juletræerne blev læsset op i 4,5 - 5 meters højde, og så bare trukket ned til 4 meter med strop og skralder.. Der var da lige et par enkelte steder hvor de ragede lidt højere, men der var også læsset 10 ekstra på hænger og 10 ekstra på forvognen, så der var lidt at give af på turen... smiley Efter at have kørt Jylland rundt, mellemlander vi lige i Odense for at mødes med vognmanden... Bytte-bytte købmand, og fraværsseddel og så frisk skive i, og så mod Sverige... Afsted det gik, og fuld damp på den gamle Volvo.... Allerede da vi skulle tanke ved Kildebjerg kunne vi se at vi manglede de første par træer. Men så ramte de da ikke broerne ved Nyborg... Æder lige på Burger King i Sverige om aftenen og kører så op til Uppsala (tror det staves sådan). Næste morgen da vi skal ind og købe morgenmad, så kan jeg ikke finde min pung. Men kommer så i tanke om at jeg lagde den i posen med mad da vi gik ud af Burger King. Den pose som vi smed ud på en rasteplads hvor lærlingen skulle pisse - FUCK!!!!!!!! Eftersom det var ham der skulle pisse og smed min pung med alle kort og 1000 kr ud, så var det ham der skulle give mad resten af turen... smiley Vi får læsset af, og skal så ud til en bonde og have raps med tilbage til Agersted, så den får lidt ekstra gas, så vi kan nå færgen til Frederikshavn... Lærlingen kører, og det er her turen første svedtur opstår.... Med 70 km/t ned ad bakke på sne, begynder vejen at dreje, og halvvejs rundt i svinget ser vi et skilt med 400 meter til rundkørsel. Så er det bare at bremse så meget man kan nå, inden man flyver lige henover med 40 km/t. Jeg sad ved siden af og var helt hvid i fjæset, og så holdt vi lige 5 minutters kaffepause inden vi kørte det sidste stræk til færgen.. Sov på færgen og et par timer i Frederikshavn, inden vi fortsatte til Agersted for at læsse de små 35 tons raps af. Hente træpiller i Aars, og så mod Årup.... Ved Randers skulle vi så have næste svedtur.... Et par hundrede meter foran os på motorvejen, der kørte der en lastbil som var klargjort til maler eller karosseribyg. Ingen lygter eller plader... Bare en lygtebom uden lys i og med prøveplade som hang og daskede imellem vangerne. Og den viste sig at holde stille, så mig op og stå på bremsen.. Og da jeg kiggede i sidespejlet for at se om jeg kunne trække ud, blev jeg mindet om at der ikke var ABS på hængeren, for den var på vej udi overhalingssporet, så jeg slap hurtigt pedalen, og til mit held, var det lige ud for en ratseplads, så vi trak højre om, og bremsede igen. Her ser jeg så at det var en gammel dame i personbil der holdt foran lastbilen og blinkede ind mod rastepladsen, og det irriterede mig så voldsomt, at jeg slap bremsen og trak hele vogntoget imellem hendes bil og skiltet med de røde sildeben, for at komme ud på motorstien igen. Jeg var så gal, at jeg ville skide på om hængeren havde hoppet hen over hendes kølerhjelm!! (Det gjorde den heldigvis ikke)... Igen 5 minutters kaffepause, og så videre til Årup med træpiller, til Odense med korn, og så hjem til Svendborg... Og sove, inden vi skulle op til Svenskan igen...

Alt ialt en god tur, hvor jeg lærte at hvis ABS ikke virker - SÅ LAD LORTET STÅ.

smiley

Jeg var helt klart frisk på at holde tidlig weekend da vi kom hjem... Men vognmanden var ikke helt enig. Men turen forbi værkstedet for at få lavet ABS, den var der ingen diskution om!!

Micky --> Nej, jeg fik aldrig min pung igen. Den er er nok brændt af på et eller andet kraftværk hvor de fyrer med affald. smiley
Men det kunne kun gå for langsomt med at få spærret for kortet... Og da vi kom til Danmark var jeg jo nødt til at kører på politistationen for at få et midlertidigt kørekort, for jeg kunne jo ikke sidde hjemme og vente på at de sendte et nyt. smiley

Og det værste var, at da vi fløj henover den rundkørsel i Sverige, der foregik det bare med hornet i bund og blinkende lygter, og så smuttede vi lige imellem de personbiler der var på vej rundt... Det kunne være gået grueligt galt, hvis ikke de havde fået øje på os og givet plads...
Og de har sikkert tænkt: Der var igen en af de sindsyge danske lastbiler, de kører med hovedet under armen!!!




  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Thomas F´s greatest vol 4

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce