{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.707 visninger | Oprettet:

cabotage {{forumTopicSubject}}

Halløj på forummet alle!

Fede trucks på billederne - de er imponerende.

Jeg skriver som journalist og er nysgerrig efter at vide lidt mere om cabotage-kørsel. Så vidt jeg har forstået, er det noget med, at udenlandske chauffører må køre med danske trailere, hvis en række betingelser er opfyldt.

Så er der nogle udlændinge, der måske er lidt vel flittige med at køre de danske trailere rundt i landet, inden de kører ud igen.

Er det et stort problem?

I må meget gerne tage kontakt, hvis I kender nogen, der ikke har kunnet konkurrere med ulovlig udenlandsk cabotagekørsel på dansk jord og derfor har drejet nøglen om.

Det kan både være jer selv eller en i kender, og hvis I kan lede os videre i researchen, er det også meget velkomment.

I kan eventuelt skrive et telefonnummer i en mail til mig, så jeg og min research-makker kan komme i kontakt med jer.

Skriv til

christianbartels1234 ( snabel-a ) gmail.com

På forhånd tak for hjælpen og kør forsigtigt derude!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  cabotage
  • #1   19. mar 2012 Lastbiler fra andre EU & EØS lande må køre 3 indenrigsture indenfor 7 dage i Danmark, hvis de er kommet til landet med gods på bilen. Er de kommet til Danmark med tom bil, må de køre 1 indenrigstur, inden de forlader landet igen.

    Det har ingen betydning om traileren er Dansk eller udenlandsk.

    Det er et stort problem for transportbranchen. Der er ingen af os vognmænd, der kan konkurrere med øst-europæiske vognmænd, da deres omkostninger er lavere. En Dansk chauffør koster mindst kr. 30000,- pr. mdr. En tilsvarende Makedonsk koster Eur. 1200,- (kr. 9000). Danske vognmænd opkræves automatisk kr. 9300,- årligt i vejskat.. udlænding skal kun betale kr. 15,- pr dag, og 80% af øst-europæerne undlader helt at betale vejskat i Danmark, da risikoen for at blive kontrolleret er minimal.

    Et eksempel på problemer med cabotagekørsel, kan være Frode Laursen.
    De har en polsk afdeling (FL Polska), som de bruger til alle sydgående internationale transporter. Der ankommer dagligt mange biler fra FL Polska, til Frode Laursen's hovedafd. i Vitten. Og hvis disponenterne ikke lige har et læs klar, de kan tage med sydpå, så sætter de dem til at udføre små-ture i Danmark, indtil de igen skal sydover. Et helt typisk scenarie ville være at den Polske bil tager en trailer i Vitten, som skal til Århus Havn, hvor der byttes trailer, som feks. skal til FL's afd. i Hørning, hvor der igen byttes trailer, som feks. skal tilbage til Vitten. Nu har denne polske bil kørt sine tilladte 3 indenrigsture. Men er godset der skal med sydpå, endnu ikke klar, fortsætter de blot med at køre indenrigs, i direkte og ulige konkurrence med Danske biler.
    Frode Laursen er langt fra alene om at bryde reglerne.
    Jeg vil næsten vove den påstand at langt de fleste store speditører, som har udenlandsk afd. bryder reglerne om cabotagekørsel.

    Et andet spørgsmål er om Polske biler må køre med modul-vogntog?
    Vores Danske lastbiler skal synes og godkendes til kørsel med modul-vogntog.
    I Polen er det ikke tilladt at køre modul-vogntog, og jeg tvivler derfor på de kan få deres biler synet og godkendt hertil?
    Frode Laursen udfører mange indenrigskørsler med modul-vogntog, med biler fra FL Polska.
    En typisk øst-europæist trækker er en low-deck, med hævbar skammel, så de kan køre med både alm. og mega-trailer (volumen). Disse skamler kan typisk ikke godkendes til modul vogntog.


  • #2   19. mar 2012 Hej Christian.

    Problemet med carbotagekørsel er et kæmpe problem i hele eu..
    Efter de nye medlemmer fra øst er kommet ind på "vores" marked er priserne blevet trykket mere og mere.

    Carbotagereglerne går i grove træk ud på at en udenlandsk lastbil må køre 3 ture inden for 7 dage i et andet eu land ifm en international transport. (Hvilket der ikke er en ærlig sjæl der nogensinde undersøger om bliver overholdt...)

    Men det er ikke alene overtrædelserne af carbotagereglerne der er problemet, men i allerhøjeste grad også udnyttelsen af ulovlig billig arbejdskraft bag rattet i danske (og andre skandinaviske) lastbiler.
    Som det er tilfældet med østeuropæiske håndværkere på byggepladserne..
    Jeg kører mest i Sverige, hvor dette fænomen er stærkt udbredt - Det er snarere reglen end undtagelsen at en chauffør i en svensk registreret sættevognstrækker ikke kan et ord svensk! Og det er heller ikke ualmindeligt i danske lastbiler, at chaufføren er en indlejet østeuropæer...


  • #3   19. mar 2012 Den eneste måbe man kan begrænse problemet, er ved kontrol.
    Det vil unægtelig blive vældig indbringene, hvis politiets tungvogns sektion, en dag satte sig for at benytte den eksisterende kontrolplads ved Årup, til at kontrollere samtlige udenlandske lastbiler, der krydser Fyn den pågældende dag.
    Sikke en dejlig plads der ville blive over Storebælt den dag, da 80% af de uidenlandske biler vil holde i og omkring Årup, med køreforbud, indtil deres bøde er betalt.

    De behøver kun kontrollere køre-hviletid, vejskat, og cabotage.. der er ikke mange af dem, der har orden i alle 3 ting, på én gang smiley


  • #4   20. mar 2012 Finn D : Et svar til dit indlæg :

    Et andet spørgsmål er om Polske biler må køre med modul-vogntog?
    Vores Danske lastbiler skal synes og godkendes til kørsel med modul-vogntog.
    I Polen er det ikke tilladt at køre modul-vogntog, og jeg tvivler derfor på de kan få deres biler synet og godkendt hertil?

    Ikke for at holde hånden over Frode, Fl Polska eller nogen andre, men bilen kan sagtens blive godkendt til modulvogntog, eller sagt på en anden måde, bliver godkendt til en højere totalvægt, da biler ikke bliver godkendt til modulvogntog.
    Det er det samme som at man ikke må veje mere end 40.000kg i Tyskland. Men er biler godkendt til at veje 48.000kg, så må den gerne kører med det i DK.
    Alt det her har jeg selv undersøgt hos Færdselsstyrelsen.


  • #5   20. mar 2012 Finn D

    Rigtig fin formulering. Men vil lige give Iceman ret. Man skal kke have bilen synet for at kører modulvogntog. Det er vægt der afgør om bilen skal synes. Alle biler må som udgangspunkt kører modulvogntog op til 48 tons, men derover skal skamlen og bagakslen godkendes ved et syn. Til gengæld er der regler for de trailere der indgår. De må ikke være mere end 6 år gamle mener jeg, og skal have ABS, og mener også at han sagde EBS..

    Så en del stykgods og andet lettere gods kan sagtens køres i modulvogntog uden bilen er synet til mere end 48 tons. Men det burde helt klart være noget de checkede mere op på, da man jo også skal trække link-trailerens egenvægt fra de 48 tons ttv, men har 51 palle-pladser. Mere plads, men væsentligt mindre nyttelast. Ok kører man dobbeltdæk/dobbeltlag, så har man 102 palle-pladser. Det bliver svært at holde under 48...


  • #6   20. mar 2012 Det lyder godt, at du har undersøgt det, så kan du måske opklare et par ting jeg er i tvivl om:
    Nu kender jeg ikke lige vægtgrænserne i Polen, men lad os sige de må køre 40ton med trækker-trailer. Hvordan skal de så bære sig ad med at få den godkendt til 60ton, i en Polsk synshal?.

    Og hvordan kan politiet egentlig kontrollere om trækkeren er godkendt til 60ton, Dansk eller Polsk bil.. Det står jo hverken på vægttavlerne, eller registreringsattesten.


  • #7   20. mar 2012 Thomas,

    Det med trailerne, det er at de ENTEN skal have EBS, eller være mindre end 6 år gamle.. men hvornår har du sidst set en trailer uden EBS bremser? smiley

    Trafikstyrelsen skriver at "Lastbiler der anvendes i modulvogntog, skal synes for at blive godkendt med størrer tilladt vægt for påhængskøretøjer."
    De skriver ikke at de KAN synes, men at de SKAL.
    Det har jeg så åbenbart fejlfortolket derhen at alle lastbiler skal synes, for at køre modul..

    Uanset, så kan en Polsk bil, der er godkendt til 40ton max, jo nærmest kun laste flaminco,eller småkager, inden de overskrider vægten


  • #8   20. mar 2012 Lige nøjagtig Finn.

    Også derfor jeg synes at de skal checke det lidt oftere.

    Mht til dokumentation, så skal du jo kunne bevise at den er godkendt. Det står ganske rigtigt ingen steder, men jeg går da ud fra at synshallen har det noteret et sted. Og så skal man have en godkendelse fra producenten. I mit tilfælde har jeg en godkendelse fra Scania Danmark, hvor der står at Scania lastbiler med den type skammel og bagaksel er godkendt til 66.000 kg. Det er jo desværre ret nemt at lave en kopi ad det dokument, og jeg tvivler på at Laurits Betjent kravler ind og checker bagakslen, og han aner alligevel ikke hvad han skal kigge efter...

    Så det er bare endnu et stort hul i lovgivningen...


  • #9   20. mar 2012 Nu var det ham Christian Møller Christensen fra tungvognssektionen jeg snakkede med, og det regnede jo ned over mig med oplysninger, så jeg kan sagtens misforstået det med EBS.

    Den mand er jo et omvandrende leksikon indenfor tungvogn, men det burde han så også være.


  • #10   20. mar 2012 Så de biler der ikke er dansk indregistreret, må godt køre modul. Jeg synes bare politiet skulle begynde at veje hele banden fra en ende af.

  • Rasmus R
    Rasmus R Tilmeldt:
    dec 2010

    Følger: 7 Følgere: 6 Svar: 83
    #11   20. mar 2012 En udenlandsk registreret bil, kører til en dansk synshal og medbringer dokumentation for at bilen må eksempelvis have en tilladt totalvægt på 60 ton.

    De papirer checker synsmanden og stempler samt skriver hvad bilen er godkendt til. Så må den køre modul i dk.

    Sådan er foregår det. smiley


  • #12   20. mar 2012 Rasmus R : Takker for du skrev det..

    Jeg har nemlig ikke selv haft tid hele dagen til at skrive.. Jobbet skulle jo passes. Men nu er det blevet fyraften, så fik jeg tid til at lurer herinde...


  • #13   20. mar 2012 Hvad ang. den øget totalvægt, så står det faktisk på reg. attesten.

    På bagsiden af min reg. attest, står der under punktet : Oplysninger om sammenkobling.

    Sættev. saml. største akseltryk : 36.000kg. (normalt er den jo 24.000kg.)


  • Rasmus R
    Rasmus R Tilmeldt:
    dec 2010

    Følger: 7 Følgere: 6 Svar: 83
    #14   20. mar 2012 Korrekt iceman. smiley

    Og for øvrigt, dem der nu skulle køre med 4 akslede påhængsvogne/trailere skal også have sat deres påhængsvogns vægt op hvis i skal køre med 30 ton i røven.


  • #15   20. mar 2012 Lige præcis...

    Jeg gik på skole med en der kørte et 7 akslet træk, men den kunne ikke synes til 54 tons total, da det var en Euro 4. Hmm synes det lyder underligt, da min gamle Volvo fra 04, var en Euro 3 og den måtte gerne kører Modul, og 60tons.


  • Rasmus R
    Rasmus R Tilmeldt:
    dec 2010

    Følger: 7 Følgere: 6 Svar: 83
    #16   20. mar 2012 Det lyder meget mystisk at den ikke måtte komme på 54.

    Hvad var det for noget bilværk? Og forvogn eller trækker?


  • #17   20. mar 2012 En 4 akslet forvogn og en 3 akslet hænger...

  • #18   21. mar 2012 Det var ihvertfald ikke pga. det var en euru-4 bil, det er helt sikkert.

    Min Euro-3 Merc ku godkendes til 60ton, lige indtil synsmanden opdagede at der var 60'er profil dæk på mellemakslen, og de dæk har ikke en høj nok laste godkendelse..

    Skal siges at den senere samme dag blev synet med 70'er profil dæk, og en halv time efter sad der 60'er profil på igen.


  • #19   21. mar 2012 Rasmus;

    Det vil sige at feks. Polske biler skal forbi en Dansk synshal, og godkendes til 60ton modul? og de får papirer med derfra, der beviser at den er godkendt?

    Det vil jo være fint, for så er det til at kontrollere.

    Jeg har synet min Merc til 60ton modul, men fik inegn papirer, eller ny registreringsattest.. så umiddelbart kan politiet ikke se, den er godkendt.
    (den er så senere solgt).


  • Rasmus R
    Rasmus R Tilmeldt:
    dec 2010

    Følger: 7 Følgere: 6 Svar: 83
    #20   21. mar 2012 Finn.

    Ja hvis du f.eks har en Mercedes, så medbringer du en erklæring fra Mercedes hvor der står at bilen kan godkendes til eksempelvis 60 tons.

    Syns manden skal så bare kontrollere at papir og bil stemmer overens. Så stempler han og underskriver dem og påfører den maksimale vægt på vogntoget.

    Papirerne skal selvfølgelig ligge i bilen og gør de ikke det må de heller ikke veje mere end de 48 ton.

    Da du fik synet din bil, lavede i så ikke en anmeldelse på bilen som så skulle ind til skat så der blev lavet en ændring på bilen?


  • Jesper V
    Jesper V Tilmeldt:
    feb 2011

    Følger: 1 Svar: 4
    #21   22. mar 2012 Der blev spurgt til problemet med cabotage-kørsel og ikke om en polakker må køre med modul-vogntog smiley

Kommentér på:
cabotage

Annonce