Skift til sommerdæk- hvornår?

Skift til sommerdæk- hvornår?

17. jan 2019

Er du ligesom rigtig mange andre danskere i tvivl om, hvornår det er det rigtige tidspunkt at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk? Og hvorfor det overhovedet er vigtigt at skifte dæk, når årstiden går fra vinter til sommer? Så læs med her, hvor vi forklarer, hvad forskellen er på et vinterdæk og et sommerdæk og fortæller, hvornår du skal skifte fra den ene dæktype til den anden.

Forskellige kørebetingelser

Der er stor forskel på sommerdæk og vinterdæk. De er konstrueret helt forskelligt, fordi de netop skal kunne stå fast på vejen under meget forskellige omstændigheder. Et vinterdæk er skabt, så det giver de mest optimale muligheder for som bilist at bremse og styre på en kold vejbane, der er dækket af sne og sjap. Et sommerdæk derimod skal give det bedst mulige vejgreb og de bedste styrebetingelser, når vejen er varm og tør eller våd af regn.

Konstruktionen af vinterdæk

Fordi et vinterdæk skal stå godt fast på en kold og snefyldt vejbane, er det lavet af en forholdsvis blød gummitype og har et dækmønster, hvor fleksible lameller sidder tæt ved siden af hinanden hele dækket rundt. Lamellerne har den egenskab, at de bryder det tynde lag af vand, der ligger oven på sne og is. Derved sørger dækket for at skabe et godt vejgreb. Lamellerne gør også, at dækket virker selvrensende idet sne og is falder let af dækket. Den bløde gummi, som vinterdækket er lavet af, gør dækket mere fleksibelt på en kold vej og er derfor velegnet om vinteren.

Konstruktionen af sommerdæk

Et sommerdæk har ikke lameller som vinterdækket, men er konstrueret med henholdsvis dybe riller og store flader. Rillerne leder eventuelt regnvand væk fra de store flader og sørger dermed for, at der er et godt vejgreb, når regnen vælter ned. Et godt sommerdæk skal altså have forholdsvis store flader af gummi, som er uden mønster. Derved skabes den bedste kontakt til asfalten både i tørt vejr og i regnvejr. Det betyder, at et sommerdæk er bedre end vinterdækket, når det kommer til standselængde og vandafledning i sommersæsonen. Et sommerdæk er lavet af en forholdsvis hård gummitype sammenlignet med et vinterdæk. Det betyder, at et sommerdæk slides mindre i sommerhalvåret end et vinterdæk ville gøre, hvis det blev på bilen sommeren igennem. Læs mere om valg af dæk på hjemmesiden her.

Tænk på sikkerheden

Så der er en klar sikkerhedsmæssig faktor i at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk, når det lune vejr kommer. Der er dækfirmaer, der gør alt, hvad de kan for at udvikle de mest optimale og sikre dæk til både vinter og sommer. Så det er uforsvarligt ikke at gøre brug af den viden og teknologi, som de har fundet ud af er den bedste. Det er ikke dyrere at have både vinterdæk og sommerdæk til sin bil. De slides jo ikke den del af året, hvor de ikke er i brug. Ved at have begge dæk at skifte imellem, vil du opnå den største køresikkerhed.

Hvornår skal man skifte til sommerdæk? 

Det vigtigste i forhold til at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk er, at frostgraderne er slut. Det vil ofte være i april måned, du skal skifte til sommerdæk. Men lige hvornår kan du kun finde ud af ved at følge med i vejrudsigten. Nogle år fortsætter sne og frost jo hen i april og andre år sætter foråret ind sidst i marts måned. Når du er sikker på at minusgraderne er slut, kan du lade dine vinterdæk trække sig tilbage og få sommerdækkene hentet frem fra deres gemmer. Husk at tjekke, at deres slidbanemønster ikke er blevet for nedslidt. Loven tillader slid ned til 1,6 mm, men FDB anbefaler 3 mm som det laveste for at kunne køre sikkert


Følg og få notifikationer ved næste nyhed


Annonce