Giv din kammerat den bedste gave

Giv din kammerat den bedste gave

4. apr 2019
Har du en kammerat, der snart har fødselsdag? Eller fortjener han bare en gave, fordi han er verdens bedste ven? Men ved du ikke, hvad du skal give ham? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Her i denne artikel finder du inspiration til den bedste gave, som du kan give din kammerat. Hvis du ikke er til nogle af de følgende forslag, kan du også tage et kig her, hvor du finder en række andre, mere almindelige, gaveforslag.

En ægte herredag og -aften

Med en travl hverdag kan det være svært at finde til det, der virkelig tæller. Nemlig tid med sin bedste ven. Derfor kan du i gave til din kammerat invitere ham på en hel dag og aften med ting og sager, som enhver fyr vil elske. 

Det kunne blandt andet være sådan noget som bowling, skydning, gokart, øl- eller vinsmagning, fest med alle jeres venner, en biograftur, paintball, escaperoom, lækker middag på restaurant eller noget lignende. Der er utrolig mange muligheder, når det kommer til ting, som I kan lave sammen. I stedet for det kun er jer to, kan du vælge at invitere hele jeres slæng. Det er helt sikkert mere underholdende at spille paintball seks mennesker sammen end to.

En rejse for jer to

Er du og din buddy meget tætte, kan du også vælge at give ham en rejse for dig og ham. Her er der et væld af valgmuligheder. Du kan invitere ham til England eller Barcelona en weekend for at se en fed fodboldkamp, men du kan også bare invitere ham derhen, for at I skal hygge jer og opleve et andet land sammen.

Barcelona og London er perfekte bud på byer, der rummer noget for et par friske gutter som jer. Der er dog heller ikke noget i vejen for at tage til Firenze, Paris eller en anden by i Europa. Portugal, Grækenland og de spanske øer er helt perfekte, hvis I hellere vil på badeferie end en tur til storbyen. 
Det er dig, der kender din kammerat bedst, og du ved derfor, hvilken type rejse han vil sætte mest pris på. 

Lad den afspejle jeres venskab

Hvis du gerne vil give ham noget, som han kan holde mellem hænderne, kan du vælge at give ham noget, der afspejler jeres venskab. Det kan være, at I har en intern joke, som I har kørt gennem mange år, som du på en eller anden måde kan gøre materiel. Det kan også være en sjov plakat, et smykke, et billede af jer fra et særlig øjeblik eller noget helt andet. Her handler det bare om at være kreativ og at finde på noget, som din kammerat vil sætte pris på.

Du kan selvfølgelig også gå med en af de mere almindelig gaver som en parfume eller lignende. I sidste ende er det jo tanken, der tæller, og han vil helt sikkert sætte pris på jeres venskab uanset hvad.

Følg og få notifikationer ved næste nyhed


Annonce