Farvel til vinteren – sådan gør du lastbilen forårskla...

Farvel til vinteren – sådan gør du lastbilen forårskla...

7. mar

Vinterens mørke tid er endelig ved at være forbi, og sneen, der har dækket vejene i det ganske land, smelter lige så stille. Snart er det tid til at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk, og hvis du er indehaveren af en lastbil, er det ingen undtagelse. Læs denne guide og bliv klogere på, hvordan du nemt kan gøre din lastbil klar til foråret.

 

Dæk


Findes der en bedre måde at markere vinterens afslutning, end at skifte vinterdækkene på din lastbil ud med sommerdæk? I Danmark er der ingen regler om, hvornår du skal skifte til sommerdæk. Det kan dog være til din egen fordel sikkerhedsmæssigt og økonomisk, hvis du skifter til sommerdæk. Tjek dog først vejrudsigterne. Hvis metrologerne meddeler, at der ikke længere er risiko for, at der falder sne, kan du undgå at skulle skifte dæk ud mere end én gang.

 

Hos giga-daek.dk kan du læse meget mere om sommerdæk og finde de helt rigtige, der passer til din lastbil.

 

Sommerdæk er generelt bedre end vinterdæk til alting, bortset fra at køre i sne og glat føre. I tørt og varmt vejr har sommerdæk bedre vejgreb og bremser også bedre. Så sørg for at skifte til sommerdæk, så snart vinteren er ovre!

 

Rengøring


En anden udbredt måde at markere forårets komme er forårsrengøring! Giv din lastbil en grundig rengøring for at vaske vinterens sne og snavs af. Hvis ikke snavs og andre uønskede substanser fjernes, risikerer man, at der opstår rust.

 

Find de rigtige rengøringsprodukter, der passer til din lastbil og økonomi, og sæt gerne en hel dag af til at gøre lastbilen ren. Hvis ikke du lige kan overskue en så stor opgave, kan du selvfølgelig betale dig fra det.

 

Inspektion


Når du har givet din lastbil en grundig rengøring, kan du inspicere den fra top til tå for at sikre dig, at alt virker, som det skal. Tjek både indvendigt og udvendigt. Start med at kontrollere, om de vigtigste ting fungerer optimalt, såsom bremser, og om der er ratslør.

Tjek både driftbremsen og nødbremsen. Det kan du gøre ved at køre 30 km/t og bremse hårdt op. Lastbilen skal holde stille inden for 10 meter ved brug af driftbremsen og 20 meter ved brug af nødbremsen.

Bremsepedalen skal være skridsikker, og der må heller ikke være sideslør.

 

Sørg for, at møtrikker og bolte omkring fælgen er intakte og ikke rustede.

 

Kontroller også, om olie, køler- og sprinklervæske er mellem minimum og maksimum, eller om de trænger til opfyldning.

 

Foretag også evt. en tæthedsprøve for at være sikker på, at der ikke er utætheder i rør eller slanger ved høj belastning. Bring trykket i forsyningskredsen op til højeste belastning. Pres derefter bremsepedalen i bund, så motoren går ud. Hvis du ikke kan høre nogen form for udsivning, er anlægget tilstrækkeligt tæt.

 

Tillykke! Du har nu gennemgået denne guide og er nu klar til at køre ud i det forårsprægede landskab. Husk også, at når sneen er smeltet og temperaturen er steget, er der automatisk flere mennesker, der tager cyklen på arbejde, og ikke mindst børn, der cykler i skole. Vær derfor ekstraopmærksom på flere cyklister i trafikken og især i højresvingsbanen.

 

Kør forsigtigt, og nyd køreturen i din forårsklare lastbil!


Følg og få notifikationer ved næste nyhed