Sneen er på vej - husk at fjerne den

Sneen er på vej - husk at fjerne den

1128visninger 0 svar | 8. nov 2016
I frost og kulde opstår der farlige situationer, når sne og is glider ned fra trailernes tage. Hvis det sker ude i trafikken, kan det i øvrigt være livsfarligt.

Det er altid chaufførernes ansvar, at lastbilerne er i forsvarlig stand ved kørslens start, og i forbindelse med sne og is er det et krav, at det fjernes.

- Chaufførerne er forpligtet til at fjerne sne og is fra køretøjet efter de kolde nætter, siger teamleder hos ITD, Steffen Johannsen.

Han uddyber, at det særligt er et problem i perioder, hvor temperaturen skiftevis er over og under frysepunktet.

Særligt en morgen efter en regnvejrsdag, hvor temperaturen har været under frysepunktet om natten, bør man være særlig opmærksom. Regnvandet er blevet til is, og det er blandt andet her, de farlige situationer med flyvende is i trafikken kan opstå. Sidste vinter var der desværre flere eksempler på nedfalden is og farlige situationer for den øvrige trafik.

Der kan opstå farlige situationer ved både høj og lav hastighed.

Farligt at hive is ned
Det kan dog både være en farlig og besværlig affære at fjerne is fra en høj trailer, og derfor er der i Danmark opstillet mindst 25 offentlige snebroer, hvor chaufførerne kvit og frit kan fjerne sne og is.

ITD råder dog alle medlemsvirksomheder til også at have egne snebroer, da kørslen fra terminalen til nærmeste snebro kan være farlig for de andre trafikanter. Derudover kan der godt være kø for at benytte de fælles faciliteter.

Følg og få notifikationer ved næste nyhed




  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Sneen er på vej - husk at fjerne den
Annonce